Ind og ud af m¿rket
Tim Pallis
Jeg har vendt hver sten i omrŒdet fra Maruyama
Park til Kiyomizu templet for at finde det m¾rkelige
sted, som Bodil og Jytte bes¿gte. Jeg har fundet ud af, hvor det er, og hvad
det er. Det I bes¿gte var Zuigu-do templets livmoder,
som ligger ved indgangen til Kiyomizu templet.
Zuigu-do blev bygget i Momoyama perioden (1568-1600)
og huser en elleve hovedt Kannon Bosatsu (bodhisattva)
- pŒ sanskrit kaldet Ekadasamuktha
og pŒ japansk Juichimen Kannon eller Zuigu-Bosatsu.
Diktatoren Toyotomi Hideyoshi (1536-1598) siges at
have tilbedt denne Zuigu Bosatsu, f¿r
han traf vigtige beslutninger.
Zuigu-kyo er en buddhistisk sutra (tekst) som blev oversat
fra sanskrit til kinesisk af den
sjette shingon
patriark Amoghavajra (705-74). Denne sutra indeholder Zuigu-dharani eller en ¿nske
opfyldende formular, som er virkningsfuld, nŒr ens ¿nsker skal gŒ i opfyldelse.
Det er meget mystisk at tr¾de ind i (ned i) Zuigu Bosatsus livmoder for at opdage lyset af
sin egen bevidsthed i m¿rket. Her skal man ¿nske noget og dreje pŒ en rund sten
med sanskrit tegnet hara indgraveret
- hara
betyder mave. Denne oplevelse glemmer man ikke.
Man tager sine sko af og stiger ned ad en kort trappe, mens man holder
venstre hŒnd pŒ et gel¾nder, som snart bliver til en r¾kkef¿lge af 108 store
runde tr¾perler ligesom en rosenkrans, der l¿ber langs v¾ggen. Man passerer
igennem et forh¾ng, og befinder sig pludselig i b¾lg ravende m¿rke. Tr¾perlerne
forsvinder, og nu kan man kun m¾rke v¾ggen, som er blevet slidt j¾vn af
tusinder h¾nder, som igennem Œrene har famlet sig frem.
Gulvet er ogsŒ blevet j¾vnet og udglattet med tiden, men
ikke helt klump fri, som om der er lagt sten i gulvet. M¿rket i sig selv har et
meget tydeligt nuv¾r, en t¾thed som f¿les
uigennemtr¾ngelig, men alligevel ekspansiv.
At f¾gte med h¿jre hŒnd hj¾lper intet, derfor holder man
sig til v¾ggen med venstre hŒnd. Pludselig drejer v¾ggen til venstre, og det
f¿les, som om gulvet falder v¾k, og som om man mister balancen. Ens sanser og
bevidsthed er ekstremt vŒgen og sk¾rpet i m¿rket, og man f¿ler sig n¾sten
ekstatisk i sit ukendskab. Er det sŒdan at v¾re blind?
Man skelner forskellige stemmer lige i n¾rheden, men
retningen til dem er uberegnelig. Rummet, man befinder sig i, er sikkert ikke
st¿rre end ens k¾lder, men der er en gr¾nsel¿s fornemmelse af det kosmisk
ubevidste eller det at v¾re inde i en livmoder.
Er det der vi kommer fra? Er det vores oprindelige natur uden sprog og uden nogensinde
at have v¾ret ude i lysets verden, men kun i det gr¾nsel¿se rum inde i os selv
i m¿rket mŒske det kosmisk ubevidste.
Med Žt opl¿ser m¿rket sig et ganske bestemt sted, og et
meget svagt lys belyser sanskrit
tegnet hara,
som er indgraveret pŒ en rund sten. Den befinder sig til h¿jre i brysth¿jde og
stenen er fastgjort pŒ en akse, sŒ den kan drejes rundt med en langsom og rolig
hŒnd.
Det f¿les som et ¾ldgammelt ritual i en ¾gyptisk mysteriekult.
Andre h¾nder og andres ansigter kommer til syne. SŒ drejer v¾ggen igen til
venstre, og man passerer gennem endnu et forh¾ng. Man ser trappen op til den
lyse dag og gŒr op og ud i lyset, tager sine sko pŒ og f¿ler sig genf¿dt.
Denne lille rejse ind og ud af m¿rket anskueligg¿r, hvad
Buddhas oplysning handler om. Alle mysteriereligioner drejer sig om en
pr¾-mortem d¿d og genf¿dsel af bevidstheden.
Buddha sad i syv dage i et samadhi neds¾nket i det kosmisk ubevidste. Om morgenen den
syvende dag faldt strŒlerne af lyset fra Venus pŒ hans nethinde, og det v¾kkede
ham til bevidsthed igen. Det var en genvindelse af
bevidstheden – denne opvŒgnen kaldes Buddhas oplysning.
Det interessante ved rejsen ned i Zuigu-dos livmoder er, at man
opdager, at ens bevidsthed, til trods for at det er b¾lg m¿rkt, er lysende klar
og ekspansiv og alle ens sanser vŒgne. Det er en forsmag pŒ Buddhas visdom.