Ind og ud af m¿rket

 

Tim Pallis

 

 

Jeg har vendt hver sten i omrŒdet fra Maruyama Park til Kiyomizu templet for at finde det m¾rkelige sted, som Bodil og Jytte bes¿gte. Jeg har fundet ud af, hvor det er, og hvad det er. Det I bes¿gte var Zuigu-do templets livmoder, som ligger ved indgangen til Kiyomizu templet.

 

Zuigu-do blev bygget i Momoyama perioden (1568-1600) og huser en elleve hovedt Kannon Bosatsu (bodhisattva) - pŒ sanskrit kaldet Ekadasamuktha og pŒ japansk Juichimen Kannon eller Zuigu-Bosatsu.

 

Diktatoren Toyotomi  Hideyoshi (1536-1598) siges at have tilbedt denne Zuigu Bosatsu, f¿r han traf vigtige beslutninger.

 

Zuigu-kyo er en buddhistisk sutra (tekst) som blev oversat fra sanskrit til kinesisk af den sjette shingon patriark Amoghavajra (705-74). Denne sutra indeholder Zuigu-dharani eller en ¿nske opfyldende formular, som er virkningsfuld, nŒr ens ¿nsker skal gŒ i opfyldelse.

 

Det er meget mystisk at tr¾de ind i (ned i) Zuigu Bosatsus livmoder for at opdage lyset af sin egen bevidsthed i m¿rket. Her skal man ¿nske noget og dreje pŒ en rund sten med sanskrit tegnet hara indgraveret - hara betyder mave. Denne oplevelse glemmer man ikke.

 

Man tager sine sko af og stiger ned ad en kort trappe, mens man holder venstre hŒnd pŒ et gel¾nder, som snart bliver til en r¾kkef¿lge af 108 store runde tr¾perler ligesom en rosenkrans, der l¿ber langs v¾ggen. Man passerer igennem et forh¾ng, og befinder sig pludselig i b¾lg ravende m¿rke. Tr¾perlerne forsvinder, og nu kan man kun m¾rke v¾ggen, som er blevet slidt j¾vn af tusinder h¾nder, som igennem Œrene har famlet sig frem.

 

Gulvet er ogsŒ blevet j¾vnet og udglattet med tiden, men ikke helt klump fri, som om der er lagt sten i gulvet. M¿rket i sig selv har et meget tydeligt nuv¾r, en t¾thed som f¿les uigennemtr¾ngelig, men alligevel ekspansiv.

 

At f¾gte med h¿jre hŒnd hj¾lper intet, derfor holder man sig til v¾ggen med venstre hŒnd. Pludselig drejer v¾ggen til venstre, og det f¿les, som om gulvet falder v¾k, og som om man mister balancen. Ens sanser og bevidsthed er ekstremt vŒgen og sk¾rpet i m¿rket, og man f¿ler sig n¾sten ekstatisk i sit ukendskab. Er det sŒdan at v¾re blind?

 

Man skelner forskellige stemmer lige i n¾rheden, men retningen til dem er uberegnelig. Rummet, man befinder sig i, er sikkert ikke st¿rre end ens k¾lder, men der er en gr¾nsel¿s fornemmelse af det kosmisk ubevidste eller det at v¾re inde i en livmoder.

 

Er det der vi kommer fra?  Er det vores oprindelige natur uden sprog og uden nogensinde at have v¾ret ude i lysets verden, men kun i det gr¾nsel¿se rum inde i os selv i m¿rket mŒske det kosmisk ubevidste.

 

Med Žt opl¿ser m¿rket sig et ganske bestemt sted, og et meget svagt lys  belyser sanskrit tegnet hara, som er indgraveret pŒ en rund sten. Den befinder sig til h¿jre i brysth¿jde og stenen er fastgjort pŒ en akse, sŒ den kan drejes rundt med en langsom og rolig hŒnd.

 

Det f¿les som et ¾ldgammelt ritual i en ¾gyptisk mysteriekult. Andre h¾nder og andres ansigter kommer til syne. SŒ drejer v¾ggen igen til venstre, og man passerer gennem endnu et forh¾ng. Man ser trappen op til den lyse dag og gŒr op og ud i lyset, tager sine sko pŒ og f¿ler sig genf¿dt.

 

Denne lille rejse ind og ud af m¿rket anskueligg¿r, hvad Buddhas oplysning handler om. Alle mysteriereligioner drejer sig om en pr¾-mortem d¿d og genf¿dsel af bevidstheden.

 

Buddha sad i syv dage i et samadhi neds¾nket i det kosmisk ubevidste. Om morgenen den syvende dag faldt strŒlerne af lyset fra Venus pŒ hans nethinde, og det v¾kkede ham til bevidsthed igen. Det var en genvindelse af bevidstheden – denne opvŒgnen kaldes Buddhas oplysning.

 

Det interessante ved rejsen ned i Zuigu-dos livmoder er, at man opdager, at ens bevidsthed, til trods for at det er b¾lg m¿rkt, er lysende klar og ekspansiv og alle ens sanser vŒgne. Det er en forsmag pŒ Buddhas visdom.